Fredsbevægelsen

Fredsbevægelsen

Rødovre Fredskomité

I sommeren 1950 blev Rødovre Fredskomité oprettet efter et fredsmøde på Damhuskroen. Komitén var den lokale afdeling af den verdensomspændende Verdensfredsrådet (World Peace Council). Verdensfredsrådet havde året inden udsendt den såkaldte Stockholms-appel, der krævede et forbud mod atomvåben.

Da Rødovre Fredskomité indrykkede en opfordring til at skrive under på Stockholm-appellen i Rødovre Avis, fik de en hård medfart. Avisens redaktør Hans Kongsø skrev en skarp kommentar, bl.a. om, at det efter ”… offentlige Tilkendegivelser fra russisk Side tydeligt og klart er afsløret, at Underskriverne på Appellen i Virkeligheden forpligter sig til ren og skær Femte Kolonne-Virksomhed imod deres eget Folk og Fædreland.”

Det var ikke kun redaktør Kongsø i Rødovre, der var efter Verdensfredsrådet og Stockholm-appellen. Med undtagelse af det kommunistiske dagblad Land og Folk var langt det meste af den danske presse imod.

Talerne Mogens Fog og Ruth Hermann var begge fremtrædende kommunister

Verdensfredsrådet var en kommunistisk frontorganisation, dvs. en dækorganisation, der i virkeligheden blev styret fra Sovjetunionen. Sovjetunionen havde først lige fået atomvåben-teknologien og et forbud mod A-våben ville havde været en klar fordel for østblokken på dette tidspunkt

Rødovre Fredskomité var aktiv i Rødovre Avis med indkaldelser til fredsmøder og demonstrationer mod Vesttysklands genoprustning og indlemmelse i NATO i den første halvdel af 1950’erne.

Efter den sovjetiske invasion af Ungarn i 1956 faldt tilslutningen til den kommunistisk styrede del af fredsbevægelsen markant. Det gjaldt tilsyneladende også i Rødovre, hvor man ikke hører mere til den fredskomitéen i de lokale avisspalter.

 

Kampagnen mod Atomvåben – Atomarchen gennem Rødovre

Det brede folkelige gennembrud for fredsbevægelsen kom i 1960’erne. I 1960 modtog den danske hær Honest John- og Nike-raketter som en del af den amerikanske våbenhjælp. Nike-raketterne blev opstillet i Københavns Luftforsvar, der blev styret fra Ejbybunkeren på Vestvolden. Raketterne blev leveret med konventionelle sprængladninger, men kunne også bruges med atomsprænghoveder.

Opstillingen af Nike-raketterne medvirkede til dannelsen af Kampagnen mod Atomvåben. Kampagnen organiserede en tredages protestmarch mellem Holbæk, hvor Honest John-raketterne stod, og København i oktober 1960. Atommarchens sidste etape gik gennem Rødovre.

Rødovre Avis fortalte, at demonstrationsoptoget på Roskildevej – i tre kolonner - rakte ”fra Tårnvej omtrent til Damhussøen”, dvs en strækning på godt en kilometer, og vurderede, at der var op imod 4000 deltagere. Ved Damhus Tivoli holdt demonstranterne et par timer rast, inden de fortsatte mod Københavns Rådhusplads.

Atomprotestmarcherne blev gentaget i de følgende år, indtil Kampagnen mod Atomvåben nåede sit mål. Ved valget i 1964 erklærede samtlige folketingets partier sig som modstanderne af Atomvåben på dansk grund i fredstid. Tre år senere blev Kampagnen mod Atomvåben nedlagt.

Vietnamkrigen

I slutningen af 1960’erne var det især Vietnamkrigen, der optog fredsbevægelsen. I Rødovre blev der oprettet en lokal Vietnam-komite. Komiteens medlemmer var bl.a. med til en stor demonstration ved den amerikanske ambassade i 1967, der endte med voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.

Hjemme i Rødovre gik det mere fredeligt for sig. I 1968 samlede Røde Kors ind i Rødovre Centrum og der blev afholdt ”beatballer” i kommunens ungdomsklubber og spillet ”Folk og Røvere i Kardemommeby” på Skolen ved Milestedet til fordel for Vietnams børn.

Københavns vigtigste bombemål

Den 7. december 1968 arrangerede Venstresocialisterne en helt lokal demonstration i Rødovre. Den forgik ved Vestvolden på Jyllingevej og var rettet mod ”Det vigtigste bombemål i København”, dvs. Raketoperationscentralen i Ejbybunkeren.

Til demonstrationen havde VS fået lavet en folder, der desværre ikke er bevaret. (Hvis nogen ligger inde med et eksemplar tager Lokalhistorisk Samling og Oplevelsescenteret i mod med kyshånd)

Ifølge Rødovre Avis viste folderen, hvad der ville ske, hvis Ejbybunkeren blev ramt af 20 kilotons atombombe. Dvs. svarende til den, der blev kastet over Nagasaki i 1945. Folderen havde et kort med tre cirkler omkring bunkeren:

I den inderste vil alle huse styrte og personerne få tredjegradsforbrændinger. I den mellemste cirkel vil husene også styrte, medens personerne får alvorligere forbrændinger, og i den yderste cirkel – der i øvrigt omslutter hele Rødovre vil boligerne måske ”blot” blive raseret af brand, medens personerne kan ”nøjes” med at få brandsår efter radioaktivitet.”

I december-kulden samlede demonstrationen ikke ret mange tilhængere. I Rødovre Avis førte den til gengæld de en ret langstrakt diskussion mellem modstanderne og tilhængere, der imidlertid kom til at handle mere om hjemmeværnet og NATO, end om bunkeren som bombemål.

Ejbybunkeren blev nedlagt som Operationscentral for Københavns Luftforsvar i 1971.

Rødovre, Unge og Kvinder for Fred

Efter nogle år med afspænding mellem blokkene blev forholdet værre igen i 1979, hvor NATO vedtog den såkaldte dobbeltbeslutning: Hvis ikke Øst-blokken gik med til at reducerer antallet af SS-20-raketter, som var blevet opstillet i sidste halvdel af 1970’erne, ville NATO-opstille 572 atombevæbnede raketter i Centraleuropa. Overalt i Vesteuropa første dobbeltbeslutningen til stor aktivitet i fredsbevægelsen. Også i Rødovre

I 1981 blev der oprettet en lokalafdeling af Kvinder for Fred. Året efter blev Rødovre for Fred oprettet. Af et par omgange blev der også oprettet en lokalafdeling af Unge for Fred i Rødovre, der kaldte sig ”Frederik”, De unge i ”Frederik” lavede happenings på skolerne iklædt militæruniformer og med trægeværer og tog til kommunalbestyrelsesmøde med bannere og løbesedler.

Rødovre for Fred afholdte månedlige møder på Rødovregård og var indsamlede bl.a. underskrifter til Landskampagnen Stop Atomvåben. Underskrifterne blev bragt som en helsides annonce i Den ny Rødovre avis den 23. marts 1983.

Rødovre som Atomvåbenfri Zone

Et af de vigtigste krav for den danske fredsbevægelse i 1980’erne var, at Norden skulle erklæres som atomvåbenfri zone.

Som en del af det forsøgte de lokale fredsgrupper at få kommunalbestyrelsen til at erklære Rødovre som Atomvåbenfrizonen. Det blev dog afvist af borgmesteren med henvisningen til at spørgsmålet om atomvåben var udenrigs- og sikkerhedspolitik, som kommunen ikke skulle beskæftige sig med.

 

 

 

 

 

Den Kolde Krig